Hjem - Lions Slagelse

Menu

Sommerfest 2019


I 2018 samlede Lions en gammel tradition op, da klubben arrangerede dansefest ved Anlægssøen i Slagelse. Der var tale om lidt af et eksperiment, da ingen kunne spå om interessen for et sådant arrangement. Det må imidlertid karakteriseres som en pæn succes, da mere end 100 gæster havde en festlig aften i strålende sommervejr – til tonerne af et velspillende ”Svend Nicolaisens Orkester”.

I Lionsklubben beskuttede at gentage sommerfesten fredag den 24. maj 2019 fra kl. 18 – 23. I håb om endnu større tilslutning satser arrangørerne på en lidt bredere musiksmag denne gang.

”Vi har besluttet at skabe en super stemning for rigtig mange aldersgrupper”, udtalte Lars Bo Sørensen, som er styrmanden for Lions klubbens festarrangementer, ”så vi får besøg af partybandet ”Butterflies”, som i bedste Dansktop stil nok skal få gæsterne ud på dansegulvet med kendte melodier og fællessang. Ind imellem partymelodierne åbnes scenen for ”Johnny Mogensen Live”, som er en tro kopi af den kendte sanger – så vi forventer en forrygende aften, der strækker sig over 5 timer med musik, fra kl. 18 til 23."

Lars Bo Sørensen afsluttede: ”Også i år vil vi udlodde en gratis aften for 1 billetkøber med partner, der får mulighed for – ligeledes ganske gratis – at invitere 2 gæster med. Disse gæster vil blive placeret ved et særligt VIP-bord. I det hele taget gør vi meget ud af, at festteltet fremtræder smukt for alle vore gæster. Ikke noget med plastickrus og paptallerkener ved Lionsklubbens sommerfest – her dækkes op med glas og porcelæn samt rigtigt bestik.

Selv om vejret i 2019 ikke var helt så flot som året før blev teltet atter fyldt pænt op - men der skal desværre flere gæster til, før et sådant arrangement kan løbe rundt. I Lions Club Slagelse overvejer man derfor i øjeblikket, om man tør binde an med arrangementet endnu en gang, riskikoen taget i betragtning. Formålet med arrangementer i Lions er jo at skaffe overskud - og dermed flere penge til klubbens mange velgørende formål.

 

Følg Lions