Hjem - Lions Slagelse

Menu

Nyhed

Lions Julekoncert med Julie Berthelsen

Tirsdag 10. december kl. 19.30 i Skt. Mikkels Kirke i Slagelse
Billetpris 275 kr.
Klik her for at købe billetter


Julie Berthelsen byder indenfor til en julekoncert, hvor vi skal nyde julestemningen og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden.

En intim og smuk vokalbaseret julekoncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester.
Julie vil synge julen ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt med nogle mindre kendte, men særligt smukke julesange. Vi skal tættere på hinanden med varme personlige historier og en julerød tråd, som får os alle i den rette julestemning.

Julie Berthelsen har længe drømt om at lave denne julekoncert – og med hendes store erfaring i at skabe en stemningsfuld ramme omkring julen, så er tiden nu inde.

For Julie er julen og juletiden særlig betydningsfuld, da den for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og er der, hvor samling i familien er i højsædet.

Julen er det tidspunkt på året, hvor vi alle sammen kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden, og hvor godt vi har det.

Med julekoncerten vil Julie Berthelsen bidrage til, at julemåneden bliver i denne ånd, og at vi specielt i julen husker disse ting.

Følg Lions