Hjem - Lions Slagelse

Menu

Nyhed

Besøg af en verdensmester


Den 21-årige Malene Møller Huscher fra Slagelse deltog i sommeren 2018 ved VM på det danske håndboldlandshold for hørehæmmede. Mesterskaberne blev afholdt i Brasilien, og de danske damer vendte hjem som suveræne verdensmestre.

For første gang nogensinde havde Lions Club Slagelse således besøg af en verdensmester, da Malene torsdag 18. juli mødte frem efter sin sædvanlige træning i Slagelse Håndboldklub for at fortælle sin historie om den flotte præstation i Sydamerika. Lions Club Slagelse havde givet et tilskud på 3.000 kr. til Malenes deltagelse ved mesterskaberne.

Malene beskrev glimrende de problemer, det må være for en håndboldspiller at gennemføre en kamp efter at høreapparaterne er efterladt i omklædningsrummet og flere af spillerne slet intet kan høre - end ikke dommerens fløjte.

Det var spændende for Lionsclubbens medlemmer at få denne præsentation, der var ledsaget af en række fine fotos fra begivenheden. 

Malene spiller til daglig på Slagelses bedste hold i håndbolddivisionen.

Efter indlægget ønskede Lionsclubben Malene til lykke med en buket blomster, overrakt af clubbens præsident, Tom Kjærbye.

Følg Lions