Hjem - Lions Slagelse

Menu

Nyhed

Besøg på Julemærkehjemmet

En dejlig aften på Julemærkehjemmet



Torsdag den 20. september drog Lionsmedlemmer med damer til Skælskør for at besøge - og høre mere om - Julemærkehjemmet, der ligger smukt ned til fjorden.

Vi blev modtaget med en lækker middag, som julemærkehjemmets fremragende "køkkenchef" havde kreeret på en måde som var både sund og meget lækker. Det ene behøver altså ikke at udelukke det andet.

Under måltidet fortalte Julemærkehjemmets leder, Christine Conradsen, meget levende om strategier og målsætninger for den daglige drift - suppleret med illustrative billeder.

Efter en times tid oplevede vi aftenens højdepunkt: 16 af hjemmets børn dukkede op og fortalte om dagliglivet på Julemærkehjemmet, om baggrunden for at de var der samt deres håb for fremtiden. Det var en rørende oplevelse, fortalt af børnene, hvoraf nogle kun havde været der i en uges tid.

Herefter viste børnene rundt på Julemærkehjemmet - deres private værelser og fællesrum, klasselokaler og sportsarealer med mere. En fortryllende oplevelse.

Lionsclubben siger tak til Julemærkehjemmet for denne dejlige oplevelse, og aftenen sluttede med at hjemmet modtog en donation på 10.000 kr. fra Lions Club Slagelse.

Følg Lions